FOREDRAG OM HERALDIK
RETTEN TIL VÅBENSKJOLD
Sæsonens heraldiske foredrag organiseres i samarbejde med FOLKEUNIVERSITETET i København som en forelæsningsrække i dettes program for forårssemestret 2009. Tilmelding og betaling sker til Folkeuniversitetet, Købmagergade 52, 1150 Kbh. K., tlf. 33 98 60 60. Der ydes rabat til alle over 65 år og under 26 år. Foredragene finder som sædvanlig sted i Rigsarkivet, indgang: Tøjhusgade 1.
Tirsdag den 21. april 2009 kl. 19.30
arkivar, seniorforsker NILS G. BARTHOLDY:
Det danske rigsvåben fra Margrete I til Margrethe II
Rigsvåbenets udvikling afspejler monarkernes bestræbelser på at hævde både faktisk og fiktivt herredømme.
Tirsdag den 28. april 2009 kl. 19.30
museumsinspektør PETER KRISTIANSEN:
Striden mellem Tre løver og Tre kroner
Museumsgenstande på Rosenborg gengiver demonstrativt trekronervåbenet som udslag af propaganda-striden mellem Danmark og Sverige.
Tirsdag den 5. maj 2009 kl. 19.30
arkivar, seniorforsker NILS G. BARTHOLDY:
Kvindeliniers betydning for fyrste– og adelsheraldik
Danske og udenlandske fyrstedøtre og kvindelige lensbesiddere satte deres præg på efterkommernes våbener.
Tirsdag den 12. maj 2009 kl. 19.30
hovrättsfiskal MARTIN SUNNQVIST:
Hvordan er slægts- og personvåbener beskyttet i dag?
Og hvor går grænsen mellem et selvstændigt våben og et, der antaster en andens våbenret? Spørgsmålet har især interesse, når det gælder nyantagne våbener.
Tirsdag den 19. maj 2009 kl. 19.30
FN-koordinator SUNIL SAIGAL:
Dansk våbenret
Person- og slægtsheraldik respekteres især på grund af moralsk sædvane, mens beskyttelsen af offentlige våbener er formaliseret.
|