Richard GlobeSkjold: Rødt felt bestrøet med guld nagler. Hjelmtegn: To fra et guld skibsskrog opstigende modvendte rødtbevæbnede blå løver med røde tunger, holdende en guld armillarsfære. Hjelmklæde: Rødt foret med guld. Valgsprog: Recte Facias (Gør ret) Våbenet er antaget af Richard Charles Globe, Farum, 1. april 2011, og er antaget til minde om slægtens stamfader Thomas Globe, f. 1. juli 1759 under navnet John Ball, uægte barn af Sarah Ball, Westbury-on-Severn, Gloucestershire, England. John Ball blev 20. juli 1759 overgivet til børneasylet The London Foundling Hospital, blev gendøbt og navngivet Thomas Globe. Publiceret: Skandinavisk vapenrulla, nr 718/2011 Våbnet er komponeret af Ljubodrag Grugic og her tegnet af Andrew Stewart Jamieson. |