Da heraldikken kom til Norden

Nordisk heraldisk konferanse i Åbo 2003

den 30. – 31. maj på Åbo Slot i Finland, med hovedtema:

Der tænkes i den forbindelse eksempelvis på: tidspunkterne for de ældste 10-20 våbener, der kan opfattes som stabile kendetegn – de ældste forekomster i segl, på gravsten, tekstiler og i tegnet form – de ældste forekomster i udlandet af nordiske våbener – de ældste forekomster af skjold med hjelmtegn og skjoldholdere – de ældste våbeners placering i det daværende fælleseuropæiske heraldiske system og normsæt med hensyn til figurvalg og udformning – regionalt og lokalt særpræg i Norden i 1200-tallet – de bevarede våbeners mulige relation til ældre, forsvundne våbener – sammenhæng med allerede indarbejdede motiver i Norden som løver, drager, slanger, ranker, blomster m.m. – de ældste våbenfigurers udformning og skandinavisk stiludvikling ca. 1000-1200 – de våbenførende: konger/fyrster, kvinder, hirdmænd/stormænd/adel, gejstlige, borgere, bønder – de ældste forekommende fagudtryk og blasoneringer i Norden – sammenhæng med ”mærker” i flag, bannere o.lign. – den ældste omtale af våbener i nordisk litteratur – den ældste lovgivning, domme m.m. om våbener – de ældste teoretiske behandlinger af heraldikken.

Foredragene er under offentliggørelse i Heraldisk Tidsskrift